Der gik 20 min, og så lå der en havrekage i min ovn ;-) ! Den oprindelige opskrift kan findes her.
Selv måtte jeg halvere opskriften, da jeg ikke havde nok havregryn. Derudover brugte jeg blåbær istedet for hindbær.
Ingredienser:
150g. havregryn
30g. sukker
1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
1 tsk. vaniljepulver
15g. hakkede mandler
100g. frosne blåbær
100g. skyr
1 dl. mælk
1 æg
1 knivspids salt
Fremgangsmåde:
Bland de tørre ingredienser sammen.
Tilsæt de våde og hæld blandingen i et ildfast fad.
Klar til at sættes i ovnen!
Sæt fadet i ovnen på 180 grader. Bag den i 30 min.
Værsgo!
Efter bagning.. Det duftede og smagte rigtig lækkert!
Det blev en super lækker kage. Man skal ikke forvente en mega sød kage, da der jo kun er 30 gram sukker i. Men den har en rigtig godt smag, man får lidt sødme fra blåbær, knas fra mandlerne og en kage konsistens fra havregrynene. Derudover mætter et enkelt stykke. Alt i alt - et rigtig godt alternativ til en pludselig kage trang!
Kan spises som kage, morgenmad, snack eller müslibar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar