Sider

mandag den 12. november 2012

Ovnbagt Butternut Græskar!


Billig lækker mad!

Jeg synes græskar smager fantastisk. Problemet er bare jeg aldrig spiser det! Enormt dumt, når det er så sundt, billigt og lækkert. Jeg kan ikke engang brokke mig over at man ikke kan lave noget med det, for der er så mange ting man kan lave med græskar. Jeg overvejer næsten at lave et "Projekt spis noget mere græskar". 
Idag blev det så til ovnbagt græskar, med timian, salt, olie og mozzarella. Hertil en lille tomatsalat ;) Opskriften på de bagte græskar, var noget min veninde introducerede til mig forleden. Det er kommet for at blive hos mig! 

Ingredienser:
1/3 Butternut Græskar 
Salt
Tørret Timian
Rapsolie
Frisk mozzarella

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 170 grader. 
Tag din butternut Græskar og skær i den i skiver..


Læg dem i et oliesmurt fad, og smør dem med olie. Kom salt og timian på.
Put dem ind i ovnen 


Tag dem ud af ovnen efter cirka 25 minutter, eller til de er bløde. 


Put nogle skiver frisk mozzarella på, hvis du tør.....


Værsgo!


Det smager bare så godt! Så let og lækkert

Jeg valgte at lave en tomatsalat til, det bestod bare af forskellige cherrytomater, frisk mozzarella, olivenolie og peber.

Jeg glæder mig allerede til at lave en lækker suppe af de 2/3 dele græskar jeg har tilbage! Dejlig mættende på en kold efterårsaften. En dejlig sæsonvare. 

fredag den 2. november 2012

Rødbede/Kartoffel suppe


Lækker farve

Okay. Jeg fik besøg af min gode ven Jackie, og jeg havde set vi lå inde med en pose jordskokker. Så jeg havde sat mig for at vi skulle have lækker jordskoksuppe. Men da vi skal til at gå igang med at lave maden, finder vi ud af at der var mug på jordskokkerne !  Øv. Hvad skulle vi nu gøre? Jeg har aldrig været vild med ren kartoffel suppe . . . .  MEN, så var det at jeg fandt en halv pose rødbeder. Så vi skiftede da bare jordskokkerne ud med rødbede! Hvilket viste sig at blive enormt lækkert. . . 

Ingredienser:
350g. kartofler
350g. rødbeder
2 rødløg
1 kinesisk hvidløg
2 tørrede chili
1 spsk tørret timian
1 dl. piskefløde
1 liter hønseboullion 
lidt hvedemel
salt
peber
En sjat rødvin
Persille

Fremgangsmåde:
Skræl kartoflerne og rødbederne. 
Skær kartofler, rødbeder, rødløg og hvidløg ud i skiver.

det tegner godt..

Drik et glas rødvin til

.... er der noget hyggeligere en at stå og lave mad sammen, hører musik og drikke rødvin til? 

Varm olie op i en gryde
Put grønsagerne op i gryden, og svits dem i 2 minutter. 
Hæld en sjat rødvin i 

Hvis billeder bare kunne dufte!

Hæld bouillonen i, og lad det koge med låg på i en halv times tid..
Stavblend suppen
Lav en jævning af piskefløden og melet, og hæld det i. 
Lad det koge i 10 minutters tid.
Smag til med salt og peber

Vi var vilde med farven. Lignede maling!

Som tilbehør ristede vi noget rugbrød
Server, og put noget hakket persille på suppen.

Værsgo!

Smuk smuk suppe :-)


Det smagte bare SÅ godt! Vi var vilde med den, og det ristede rugbrød var så lækkert at dyppe ned i suppen. Derudover er det virkelig en billig ret at lave. Det eneste jeg købte ind til retten var persille og piskefløde, resten havde jeg liggende! Derudover var det virkelig lækkert med chili i, det gav et godt pift! Dejlig varm efterårs/vinter ret!






fredag den 19. oktober 2012

Havregrød med æble, nødder og karamel


Det står jeg da gerne tidligt op for!

Ak ja, det vidst ingen hemmelighed at jeg elsker grød, og at jeg elsker at finde variationer til den. Grød er noget af det bedste for mig, at starte dagen på. Mættende, sundt og en energibooster.

Jeg fik inspiration til at lave denne grød på denne blog: http://www.valdemarsro.dk. Det er en super fin blog, hvor jeg har hentet en masse inspiration. 

Ingredienser:
( 1 portion )
1 1/2 dl. havregryn
1 1/2 dl. mælk
1 1/2 dl. vand
1/2 æble
Lidt hakkede nødder. (Mandler er min favorit, men her er der brugt pekannødder)
1 spiseske karamel*

*Karamellen er lavet af kondenseret mælk. Kog ganske enkelt dåsen i en gryde med vand i 3 timer. Så får du en lækker karamel sauce.

Fremgangsmåde:
Kog havregrynene med mælk og vand. 
Hak nødder og skær æblerne ud i små skiver.
Hæld nødder, æbler og karamel udover grøden.

Værsgo!



onsdag den 10. oktober 2012

Fedtfattige cookies m/ rosiner, pekannødder og kanel


Lækre cookies!

Okay. Jeg har ikke være på bloggen i nogle måneder. Jeg har simpelthen kommet helt væk fra det, især nu hvor jeg er startet på 3. semester og bare haft travlt. Men nu er jeg tilbage! Og jeg ligger stærkt ud med disse lækre cookies. 
Imorgen har jeg en lang skoledag, (9.30-16:45) og det er bare så vigtigt at have noget at snacke på for at kunne overleve. Her til aften sad jeg så og tænkte på at det ville være lækkert med noget lidt sødt. Så jeg kiggede lidt rundt på nogle overskrifter, og endte med denne opskrift på fedtfattige cookies.
Dog har jeg ændret på opskriften.

Ingredienser:
(Cirka 16 stk)

Jeg var heldig at have alt hvad der skulle bruges til disse cookies!

2 1/2 dl. mel
1/2 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
2 tsk. kanel
2 spsk. rapsolie
3/4 dl. mælk
5 tsk. sukker
1 stor tsk. honning
1 dl. brun farin
1 æg
2 tsk. vanilje
3 dl. havregryn
1 dl. rosiner
1 dl. pekannødder

Fremgangsmåde: 
Tænd ovnen på 190 grader.
Bland mel, bagepulver, salt og kanel sammen.
I en anden skål, piskes æg, honning, sukker, mælk, farin, olie og vanilje sammen. Bland det sammen med mel blandingen.

Godt blandet sammen!

Hak pekannødderne og vend dem i dejen med rosiner og havregryn.

Det hele blandet sammen

Put bagepapir på en bageplade. 
Fordel cookies formet med en spiseske på bagepladen. 

Inden bagning...

Bag i 10-12 minutter.

Værsgo!

Det færdige resultat. Mums!

Jeg ville ønske billederne kunne afgive dufte. Nej hvor duftede de dejligt i oven! Er rigtig glad for at jeg tilføjede kanel, det giver en god kryddet smag. Lidt ingefær i tror jeg kunne være rigtig lækkert!

Nu glæder jeg mig til at have en lang dag imorgen, og kunne finde disse gode cookies frem når man er gået sukkerkold! :-) 






torsdag den 26. juli 2012

Kanelsnegle m/ grahamsmel, æble og banan!

PROJEKT BAGNING..


Kan man sige nej? nej..

Jeg er efterhånden virkelig begyndt at elske at bage. Ergo - projekt bagning lykkedes!! 

En fredag aften var jeg vildt lækker sulten, og havde sådan lyst til noget lækkert kage agtigt.. Jeg fandt denne sundere udgave på kanelsnegle på denne blog. Det var nemt, og jeg havde alle ingredienserne!

Ingredienser:
Snegledej:
15g. gær
1 1/2 dl. mælk
1/2 dl. vand
1 æg
1 tsk. olie
1 tsk. salt
150g. groft mel (jeg brugte grahamsmel)
150g. hvedemel

Fyld:
15g. smør
2 bananer
2 æbler
40g. brun farin
2 spsk. kanel
2-3 spsk. honning.


Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i lunken mælk. 
Tilsæt vand, æg, olie, salt og sukker.
Ælt grahams- og hvedemel i dejen, til den bliver glat og smidig. Lad den hæve i en time.
Skær bananerne ud i skiver og æbler i tynde tern. Bland frugten i en skål med farin og kanel.
Rul dejen ud i en stor rektangel. Smelt smørret og pensl dejen med det.
Fordel nu fyldet udover dejen. 
Således..
Rul dejen sammen til en lang pølse.
Skær stykker på 1-2 cm tykkelse.
Placer hver kanelsnegl på en bageplade og tryk dem lidt flade.
Bag sneglene i en 200 grader varm ovn i 10 min. Pensl med honning. Bag dem yderligere i 7 min. og pensl dem igen med honning. Bag dem i i 2-3 min, og lad dem køle af på en bagerist.

Færdige, uhm!

Duften. Smagen. Prøv det. 
Bedre end en "normal" kanelsnegl. Elsker smagen af æble, banan og kanel sammen. Samt honningen. Der er ikke meget at sige, andet end: MUMS! 


lørdag den 21. juli 2012

Pølsehorn m/ grahamsmel, havregryn og gulerod!

PROJEKT BAGNING...


Mine første pølsehorn!

Jeg har lige haft en kanonfed tur til Berlin med 3 venner. Vi kørte med bus derned, og jeg tænkte at jeg ville lave noget lækkert vi kunne sidde og gnave på. Mine tanker kom straks hen på pølsehorn! Det er da lækkert at lige kunne fiske sådan nogen frem! Så det blev det til.

Jeg brugte denne opskrift som inspiration. 

Ingredienser:
Til 20 stk
50g. gær
5 dl. lunken vand
2 tsk. sukker
2 tsk. salt
2 spsk. olie
2 dl. grahamsmel
1 dl. havregryn
Hvedemel (indtil dejen har den rigtige konsistens)
2 gulerødder
1 pakke pølser
1 æg til pensling

Fremgansmåde:
Smuldre gæren i det lunkne vand. 
Tilsæt sukker, salt, olie, grahamsmel, havregryn og rør rundt.
Riv gulerødderne og tilsæt dem.
Tilsæt hvedemelen lidt af gangen, imens du rører rundt. Fortsæt til det er en fast dej.
Ælt godt igennem! 
Stil til hævning i en time eller til dejen er hævet til det dobbelte.
Ælt dejen, og giv den gerne nogle knytnæve slag til at banke luften ud ;) 
Del dejen i 2. Rul dem ud til store cirkler.
Del hver cirkel i 10 stykker.

Således..

Hvis du vil, kan du smører hver trekant med eksempelvis ketchup og sennep. Det gjorde jeg på nogle af dem.
Rul pølserne ind i hver trekant.
Stil dem på en bageplade, og lad dem hæve i et kvarter.
Pensel dem med et sammenrørt æg.

Der var liiige plads til dem alle..

Sæt dem i en 225 grader varm ovn indtil de er gyldne.

Værsgo!

"Gyldne"..

De blev kanon gode! Brødet fik den helt rigtige konsistens. De var et hit, og jeg vil helt sikkert lave dem igen, især når jeg starter i skole igen, så de lækre at kunne hive frem til frokost! ;)




fredag den 6. juli 2012

Havregrød m/ jordbær & hørfrø

Dejlig på en sommerdag.. (hvis en regnfuld tæller..)

Så er jeg tilbage fra Malta! Det var 10 skønne dage med afslapning, oplevelser og god mad! :) Jeg overvejer at lave et indlæg med den mad jeg fik dernede? Jeg tog nemlig billeder af al min mad, fordi man glemmer jo faktisk hurtig hvad man har spist :-) 

Nu det jo "sommer" herhjemme. Da jeg købte ind igår, stod der flotte røde danske jordbær til en 20'er og skreg efter at jeg skulle tage dem med hjem. Så det kom de. 
Imorges ville jeg så lave grød med jordbær. Det smagte jeg nemlig for nylig på Café Grød, og det smagte skønt! 

Dette er grøden jeg fik på Café Grød. Havregrød med jordbær vendt 
i rørsukker, skyr og ristede græskarkerner.

Jeg synes faktisk min egen version smagte ligeså godt, som den jeg fik på "Grød", det jo jordbærene der virkelig udgør smagen her! Jeg tilsat hørfrøene, fordi jeg ved de er sunde, og det giver lidt knas. Denne gang prøvede jeg også at skifte halvdelen af vandet ud med mælk. Det smager faktisk bedre sådan, det bliver mere luftigt :-)

Fremgangsmåde:
Til 1 person
1 dl. havregryn
1 dl. mælk
1 dl. vand
6 friske jordbær
1/2 dl. hørfrø
1 tsk. sukker

Fremgangsmåde:
Kog vand, mælk og havregryn op, sørg for at røre godt til imens.
Skær jordbær ud i små skiver.
Når grøden er færdig, hælles jordbær, hørfrø og sukker over.

Værsgo!