Sider

lørdag den 9. juni 2012

Spaghetti alla putanesca

Forleden så jeg tilfældigvis "Spise med Price". De kørte italiensk tema, og jeg blev inspireret af den ene ret; Spaghetti alla putanesca. Den så lækker og billig ud. Opskriften er fra deres hjemmeside, som kan ses her.

Ingredienser:

                                                      Forholdsvis sundt og billigt udvalg!

200g. sorte oliven uden sten
2 spsk. kapers
4-5 små ansjoser
3 fed hvidløg
1-2 små tørrede chilier.
1 dåse flåede tomater
Revet citronskal af 1 citron
1 håndfuld hakket persille
Olivenolie
Fuldkornspaghetti 

Fremgangsmåde:
Hak først oliven, kapers og ansjoserne, så fint som det nu kan lade sig afgøre. 

                                                           Oliven, kapers og ansjoser


Herefter hakkes hvidløg og chilierne. Hvidløg og chili steges på panden med olivenolie. Tilføj de hakkede oliven, kapers og ansjoser. Hæld dåsen med de flåede tomater på panden, og lad det simre i 20 min.

Jeg synes selv det ser lækkert ud!

I mellem tiden kan du begynde at sætte vand over til spaghetti. Når vandet koger, tilsætters spaghetti. (Mængden kommer an på hvor meget man nu kan spise. Jeg brugte en halv pose til min kæreste og jeg.) 
Hak persille og riv citronen, tilføj det på panden. 
Når spaghettien er kogt færdig efter cirka 10 minutter, skal sovsen blandes med spaghettien. Brug noget af spaghetti vandet til at eventuelt tynde sovsen ud, hvis den er blevet for tyk. 

Værsgo!

Mhm, det både dufter og ser godt ud!

Jeg syntes det smagte henrivende godt! Jeg har aldrig lavet det før, så det var en succes oplevelse. Fuldkornspaghettien mættede rigtig godt, derfor var der ikke brug for tilbehør. Min kæreste kunne desværre ikke lide den ansjos eftersmag som var i retten, som har en snert af eddike. (Som den nok var lagret i). Jeg tror sagtens man kan lave retten uden ansjoser, det vil jeg ihvertfald gøre næste gang, så både min kæreste og jeg kan nyde dette lækre måltid! :) 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar